Et Vadehav. En verdensarv.

Verdensarv Vadehavet er det største tidevandsområde i verden, der tørlægges ved lavvande, og hvor naturlige processer forløber uforstyrrede i hele området. Det indbefatter omtrent hele Vadehavet i Danmark, Tyskland og Holland: et område på næsten 11.500 kvadratkilometer langs en kystlinje på omkring 500 kilometer.

Der er mange andre aflejringskyster, der i en eller anden forstand morfologisk minder om Vadehavet, som fx Mississippiflodens delta, Banc d’Arguin eller det arktiske Lena-delta. De adskiller sig imidlertid, hvad angår klima, påvirkning fra vandløb, tidevand og bølger. Mange steder er også mindre: Vadehavet omfatter alene omkring 60 % af tidevandszonerne langs de nordøstatlantiske kyster. Derudover er Vadehavet særligt, da stort set alle sedimenter tilføres fra det omkringliggende hav, og der blot er en lille eller lokal påvirkning fra vandløbene. Saltindholdet varierer for det meste mellem 20 og 30 psu, hvilket er mindre end det åbne hav (34psu), men mere end ved flodmundinger (0-20psu), hvor de fleste andre vadeflader i Europa findes. Vadehavet betragtes desuden som et af de vigtigste områder i verden for trækfugle. Biodiversitet på global skala er afhængig af Vadehavet.

Verdensarvområdet. CWSS.

I 2009 blev Vadehavet indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste i anerkendelse af områdets 'enestående universelle værdi' og det fremskridt med at beskytte og forvalte naturen, som er sket gennem mere end en generation. Statussen som verdensarv er den højest mulige hæder for et naturområde med anerkendelse af dets enestående globale betydning. Dermed er Vadehavet på lige fod med andre steder med verdensarvsstatus, som fx Great Barrier Reef og Grand Canyon. Udpegningen til verdensarvslisten betyder, at Vadehavet har enestående universel værdi og skal bevares for nutidige og fremtidige generationer.